De små glæder
Man kan nu købe sådan noget miniature børnetøj til mine børns dukkehuse. Altså, til de familier, der bor deri. Det er da ret sødt. Sidste år købte vi en klarinet til dem, som bare næsten er mikroskopisk. Det er nu meget fint, men jeg fatter ikke, der er nogle, der gider lave det så småt. Det er helt nede i det mindste mindste. Tøjet er nærmest ikke til at få af de små dukker. Og så har vi en lille hvalp, Inkasso, som har været i gang og har spist far. Altså, dukkehus far. Så vi har været nødsaget til, at holde en lille mindehøjtidelighed for ham og alle var kede af det. Nu skal moren ud og finde sig en ny mand. Han er ovre i legetøjsbutikken.