Indkøb nej tak
Egentlig bryder jeg mig ikke meget om at tage på indkøb, men det er jo nu en gang noget, der skal gøres, så stort set dagligt må man jo tage sig sammen og få det overstået. For ens familie skal jo have noget at leve af, og ind imellem bør man jo forkæle familien med lidt ekstra god mad.
Når jeg normalt ikke er så meget for indkøbsturene, hænger det sammen med den trængsel, man ofte møder i et supermarked. Det gælder ikke mindst op til juleferien, hvor folks indkøbsvogne bugner så voldsomt af de indkøbte varer, at man skulle tro, landet stod overfor en alvorlig hungersnød.
Men forleden skulle jeg på en større indkøbstur, fordi vi havde inviteret til familietræf i anledning af fastelavn. Jeg havde på forhånd udarbejdet en voluminøs indkøbsliste for at huske det hele. Der skulle købes ind til forret, hovedret og dessert – og så selvfølgelig lidt mundgodt til vores børnebørn, der altid sætter pris på lidt forkælelse. Og det bliver de så rigeligt allerede med legetøj og hvad ved jeg.
Til forret havde jeg valgt at servere skinke og melon, fordi det også er en børnevenlig ret. Jeg glædede mig over, at man i vore dage kan købe frugter som for eksempel melon hele året – det kunne man ikke, da jeg var ung. Hovedretten skulle være helt traditionel: Flæskesteg med hvide og brunede kartofler, sovs og rødkål.
Og så – igen af hensyn til børnene – skulle desserten være is med frugter. Og til de voksne er der et stænk kaffelikør til at hælde over isen. Og ved I hvad? Det er jo sådan, en sommerferie i Danmark skal holdes!
Tags: Friske nyheder, semantik