Rygestop og hypnose
Jeg er lige stoppet med at ryge, så jeg lyder nok lidt hellig når jeg siger at det er så let som at klø sig i r….
For mig var det altså bare sådan at det overhovedet ikke var noget problem, jeg tog beslutningen, var motiveret og gik til en hypnotisør for at få en rygestop hypnose.
Hypnotisøren gjorde en del ud af at forklare mig en masse om hvordan sindet arbejder, og derigennem hvordan man kan benytte hypnose til at påvirke sindet så et rygestop bliver meget let og smertefrit.
Efterhånden som han forklarede begyndte jeg at kunne se sammenhængen, og nogle af de metaforer han benyttede til at tydeliggøre hvad han mente var faktisk ret gode.
En ting han dog forklarede som hypnose ikke kunne hjælpe med sådan lige nu og her med en enkelt behandling er dit ønske og din motivation i forbindelse med at stoppe med rygning.
Han prøvede at forklare hvordan man som ryger er villig til at gå ud i al slags vejr for at hente cigaretter, og selvom det fik mig til at fremstå lidt dum, var det faktisk sagt med en rigtigt god humor der gjorde at jeg faktisk godt kunne se det åndssvage i det. Selv et vejr jeg ikke ville lukke hunden ud i haven i, ville ikke stoppe mig fra at gå ud hvis jeg manglede smøger.
Selve behandlingen var en fornøjelse, og selvom jeg næsten ikke følte at der var gået særligt lang tid, var jeg først ude derfra efter halvanden time, så man er tydeligvis meget afslappet og langt væk under hypnosen. Det er helt klart det letteste rygestop forsøg jeg har gjort, og det der føles mest rigtigt.