Fup med forsikringer

For nylig kom det frem i medierne, at landets forsikringsselskaber på bare et år havde sparet over 240 millioner kroner i udbetalte erstatninger ved enten selv eller med politiets hjælp at afsløre forsøg på forsikringssvindel. Det er nok for de fleste et skræmmende stort beløb, for forsøg på at svindle sig til en erstatning fra et forsikringsselskab er jo i virkeligheden en ganske alvorlig lovovertrædelse, som der fra domstolenes side skrides hårdt ind overfor.

Det skete også for en yngre mand for nylig. Ifølge en artikel i vores avis havde han forsøgt at malke sin bil forsikring på en noget utraditionel måde. Hans bil var teknisk set noget, der nærmede sig et vrag, efter at han i flere år havde kørt meget hårdt i den på bedste Brian-maner. Både motor og gearkasse var modne til skrotbunken, selv om bilen kun var fem år gammel. Og på et tidspunkt sagde motoren helt stop med et revnet topstykke, så den absolut ikke kunne startes mere.

Derfor besluttede ungersvenden sig til at fingere et uheld, der kunne medføre en pæn erstatning fra forsikringsselskabet. En sen aftentime fik han et par kammerater til at slæbe sin bil med sig selv ved rattet ned på byens havnekaj, og da hans bil var placeret få meter fra kanten af kajen, satte han sig igen bag rattet og fik kammeraterne til at skubbe bilen i vandet. Den unge bilejer hævdede, at han var kørt i havnen ved et uheld. Desværre for ham havde en politibetjent på spadseretur overværet sceneriet.

Back to Top