Konen og tandlægen

Min kone var ikke i det allerbedste humør, da hun i går kom hjem fra det halvårlige besøg hos tandlægen. Jeg kunne mærke det på hende med det samme og spurgte, om der var noget galt med hendes tænder. Det var der ikke, hun havde blot fået det sædvanlige eftersyn samt en tandrensning samt en besked om, at hun havde usædvanligt stærke og sunde tænder.

Men, fortalte hun, vores tandlæge på Frederiksberg havde sagt pænt farvel og fortalt, at det blev sidste gang, han kom til at se hende og hendes tænder. Han og hans familie havde nemlig besluttet sig for at immigrere til Australien, hvor han havde en del familie i forvejen.

Og den besked havde gjort min kone nedtrykt, for hun har altid haft et noget anstrengt forhold til tandlæger, men lige netop vores hidtidige tandlæge havde hun fået et godt og afslappet forhold til, så hun ikke længere var nervøs for at gå til tandlæge, og nu var hun betænkelig ved, om hun kunne komme til at føle sig lige så tryg ved en ny tandlæge.

Jeg forsøgte at berolige hende med, at det nok ikke var så svært at finde en rigtig god tandlæge på Frederiksberg eller et andet sted i København. Og jeg lovede hende at spørge mine kolleger, om de kunne anbefale en afløser for vores hidtidige tandlæge.

Men det blev nu min kone selv, der via en veninde fandt frem til en både god og billig tandlæge i København, som vi fremover vil bruge.

Back to Top