Sønderjylland på vrangen?

Sønderjylland er altså andet og mere end overdådige kaffeborde med 18 slags kager, døddrukne sønderjyder i Sønderborg, dialekt og nærhed til det store land i syd. Sønderjylland svarer til det oprindelige hertugdømme Slesvig. Knud Lavard, der var jarl af Sønderjylland, antog den tyske hertugtitel for sit jarledømme. I mange århundreder var Sønderjylland et dansk len inden for det danske monarki.

Hertugdømmet Slesvig hørte dermed sammen med Holsten under den danske krone, men var ikke en del af kongeriget. De danske bestræbelser gik til stadighed ud på at få adskilt de to hertugdømmer, mens tyskerne stræbte efter det modsatte. De to slesvigske krige drejede sig netop om dette problem.

Hertugdømmet Slesvig blev indlemmet i Preussen efter Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig 1864, men den nordlige del kom ved en folkeafstemning i 1920 efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig tilbage til Danmark. I 1920 blev de sønderjydske Landsdele den officielle betegnelse for de dele af Sønderjylland, der blev genforenet med Danmark.

Danmark er et fantastisk land, og trods den beskedne størrelse er der jo ganske store regionale forskelle mellem f.eks. nord og syd. I Nordjylland er det f.eks. ikke nær så udbredt med den type kager, som enhver sønderjyde med respekt for sig selv spiser. Og på Fyn spiser de brunsviger om morgenen, hvilket du ikke finder overhovedet i København.

Dialekterne er så forskellige som nat og dag – og for udlændinge er det helt umuligt at høre, at en sønderjyde og en nordjyde kommer fra samme land. Det mest basale sønderjysk er også meget tæt på tysk faktisk. Lidt pudsigt at tænke på, ikke?

Back to Top