Solariedrengen

“Solariedrengen” er vi begyndt at kalde Claus, vores unge kollega i begyndelsen af tyverne. Det er venligt ment og refererer til, at han stort set altid er nydeligt solbrændt. Claus er ungkarl og er på evig jagt efter den helt rigtige pige at slå sig sammen med, og vi kolleger kan forstå på de kvindelige medarbejdere i firmaet, at det burde han have nemt ved, for han går blandt pigerne for at være en flot fyr.

Forleden dag fortalte Claus, at han da ikke havde noget imod sit kælenavn, men i virkeligheden havde han aldrig sat sine ben i et solarium. Hans solbrændthed skyldes derimod, at han bruger alle sine ferier og opsparede afspadseringsperioder på rejser til sydens sol og varme.

Han forklarede, at han simpelt hen trives så godt i rigtigt sommervejr, at han havde valgt at udnytte sin status som ungkarl til bare at tage af sted, hver gang det var muligt. Til gengæld lever han forholdsvis sparsommeligt i det daglige, så der kan blive råd til at tage på ferie fem-seks gange om året.

Efterhånden er jeg blevet noget af en ekspert i at finde billige rejser til feriesteder med masser af sol og varme, fortalte han. Jeg venter altid til ugen før den weekend, hvor jeg skal af sted, for så er der et hav af tilbud rejser, man kan vælge mellem. I mange tilfælde kan jeg komme af sted på en uges ferie for under 1.000 kroner, når jeg ser bort fra lommepengene, fortalte han.

Back to Top