Fladskærm eller store malerier?

Vores gamle skrummel af et fjernsyn har mere end 13 år på bagen, og så skal man nok ikke regne med, at det bliver ved med at holde ret meget mere. Derfor foreslog jeg i sidste uge min kone, at vi skulle skifte det ud med et nyt, som så selvfølgelig skulle være en fladskærm. Hun var straks med på tanken, for den store kasse, som vores tidligere tv var, har altid irriteret hende. Den er alt for dominerende i stuen.

Dagen efter tog vi ind til byens største tv-forretning. Da vi kom ind, slog det mig, at den lange række af fladskærme, der var hængt op på væggen, mindede en hel del om store malerier. Og mens vi ventede på en ledig ekspedient, udformede jeg en ide: Vi kunne derhjemme hænge den nye fladskærm op og flankere den med nogle af vores egne malerier. Det kunne nok få skærmen til at se lidt mere diskret ud, når vi ikke har tændt for fjernsynet.

En ekspedient blev ledig og kom hen til os, før jeg var helt færdig med at udtænke min snedige plan. Vi fik forevist de forskellige modeller, og ekspedienten rådgav os om størrelsen på skærmen ud fra vores oplysninger om vores stue.

Vi valgte trods min kones protester en ret stor skærm. Den blev leveret og sat op næste dag, og min kone blev glædeligt overrasket og glemte helt sine protester, da jeg foreslog at hænge et par af vores abstrakte malerier op på hver side af skærmen.

Back to Top