Dødsensangst for eksamener
Det er lige gået op for dig, at der kun er tre måneder tilbage, inden eksamensperioden begynder. Du gisper ved tanken. Du får gåsehud. Du bliver lidt urolig. Det bliver hårdt at komme igennem den periode i år. Studentereksamen. Jo, du skal nok få den. Du ved også godt, hvordan du skal håndtere den der eksamensangst. Du fik jo behandling for den sidste år. Dengang var du lige ved at droppe helt ud af skolesystemet og gymnasiet. Din eksamensangst fik bare taget godt fat i hele dit liv: Du kunne ikke spise noget uden så at kaste op. Du rystede ved tanken om at skulle til mundtlig eksamen i matematik. Du pjækkede fra timerne. Du var godt på vej ned i en dårlig spiral, der ville ende i et sort hul.
Mor fik dig i behandling
Heldigvis er din mor en meget opmærksom dame. Hun spottede, at der var noget galt med dig sådan henne omkring begyndelsen af maj sidste år. Hun fik dig overtalt til at komme med til en psykolog, så du kunne nå at få angst behandling inden eksamenerne begyndte. Det var en kamp. Men hun vandt. Du kom i behandling for eksamensangst. Og psykologen var rigtig god til at forklare dig om, hvad det er, der sker i din krop og hvordan angst påvirker dig.
Han fortalte grelle historier om andre patienter, som var endt med dybe depressioner, indtag af medicin – endog indlæggelse på psykiatriske klinikker. Han talte med dig om socialt pres og de svære valg, der handler om videre uddannelse og karriere fremover. Han lærte dig særlige teknikker til både at kunne håndtere kroppen og tankerne, så angsten ikke ville føre dig ud i det der med at nægte at indtage føde – eller undervisning. Han advarede dig også om, at angst ikke altid kan holdes totalt i skak.
Angst kan komme igen
Din angst kan måske fremkomme igen – i form af præstationsangst, når du engang har fået et fuldtidsjob. Ingen kan vide det. Han sagde dog også, at det var godt, at du indvilgede i at komme i angst behandling. Du vil fremover være meget bedre rustet til at håndtere den, netop fordi du har erfaring med hvilke angst symptomer, du får. Det sætter dig i en position, hvor du hurtigere forstår det, hvis du har brug for professionel hjælp. Det frisætter dig også fra at skulle tage forskellige angst tests, fordi du har en historik. Det kan også sagtens tænkes, at du ikke får så stærk en angstlidelse, at du har brug for behandling. Og jo, du blev advaret: Du vil få mindre angstanfald i fremtiden. Det er helt naturligt.
Dødsangst
Men efterhånden som din psyke lærer, at der ikke er grund til flugt, så betyder det, at du er blevet bedre til at forstå din følelse af frygt. Og når vi forstår, hvorfor og hvad der sker, så forsvinder angsten. Lidt på samme måde som dem, der lider af for eksempel dødsangst – læs her.
Du ånder dybt ind. Ok, vi er i begyndelsen af marts. Der er ikke nogen grund til at være bange for eksamenerne endnu – eller overhovedet. Du skal bare koncentrere dig i timerne og sørge for, at du ikke svigter dig selv.