Brug for terapi

Det er en ret almindelig arbejdsdag her på kontoret. Vi sidder 5 personer i et kæmpestort rum og arbejder hver især ved vores skærm. Jeg kan høre, at ham der sidder nærmest ved mig har tændt for radioen. Det giver en hyggelig stemning at høre musik – pop. Det stykke, vi lytter til, bliver afbrudt af den jingle, der signalerer, at ’nu er der radioavis’. Jeg hører kun efter med et halvt øre. Det er 3. gang i dag, at de bringer de samme nyheder. Men på et tidspunkt hører jeg efter. Speakeren fortæller noget om, at der er hårdt brug for psykoterapi i København.

Mange er ramte af stress

Jeg hørte ikke ordentligt efter til at begynde med, men han siger noget om, at der har været stor stigning i antallet af unge mennesker, der er ramt af stress, angst og depression. De har brug for hjælp, nu udtaler en kvinde. Muligvis er hun forkvinde for et forbund for psykologer. Hun fortæller, at mange unge mennesker lider af disse psykiske sygdomme, fordi isolation under Corona har afskåret dem fra et normalt socialt liv, som unge mennesker har brug for.

Har unge lidt under Corona-nedlukninger?

Ja, det er der ingen tvivl om. Unge mennesker har et stort behov for socialt samvær.

Kan psykoterapi hjælpe?

I de fleste tilfælde ja. Mange har behov for lidt hjælp til at identificere kernen i problemerne og løse dem.

De skal videre i livet

Jeg tænker ikke så meget over det, hun siger lige, da jeg hører det. Men lidt senere kommer jeg til at tænke på, at hun har ret. De skal hjælpes videre i deres liv nu. Ikke kun sådan så de kan klare de næste måneder eller hele skoleåret. Nej, de har fået nogle frygtelige sår i deres sjæle – og ve os vel, hvis vi ikke får gjort noget ved det nu. Hvordan vil verden så se ud om måske 20 år? Genåbning og angst er faktisk også et emne.

Skal den styres af de unge, som har store psykiske problemer, fordi vi ikke tog os sammen til at hjælpe dem nu? Kan vi være bekendt ikke at afse flere økonomiske midler til at hjælpe dem?