Den bedste stige

Det store bøgetræ, der står nogenlunde præcist i skellet mellem vores grund og naboens, har mange år på bagen. Ingen af os ved, hvor gammelt det er, for det er under alle omstændigheder en del ældre end nogen af os. Det har stået der, så længe vi kan huske, og det er efterhånden blevet en naturlig del af både vores egen og naboens have.

Træet er sundt, stærkt og meget smukt, og derfor er der naturligvis ingen af os, der ønsker det fjernet. Tværtimod giver det haven karakter, skygge på varme dage og et flot syn gennem året, når bladene skifter farve. Et stort træ kræver dog også lidt opmærksomhed, især når det står så tæt på skellet og breder sig ud over begge grunde.

Den årlige beskæring af bøgetræet

Hvert år er vi nødt til at save nogle af de nederste grene af, for ellers breder træet sig for meget. Det er ikke en voldsom beskæring, men mere en fast, praktisk opgave, som gør det lettere at holde styr på træets nederste grene. Når arbejdet bliver gjort løbende, virker det også mere overskueligt, end hvis man lader grenene vokse frit i flere år.

Her i år nævnte min nabo, at et par af grenene var begyndt at nærme sig hans fine Juliana drivhus. Han ville forståeligt nok ikke risikere, at grenene på et tidspunkt forårsagede ødelæggelser på drivhuset. Det var derfor et godt tidspunkt at få den sædvanlige beskæring overstået, før grenene kom endnu tættere på.

Vi aftalte, at vi skulle foretage den årlige beskæring den næstfølgende lørdag. Så i går var vi i gang med grensav og høgenæb. Det er sådan en opgave, der ikke nødvendigvis ser ud af meget, før man går i gang, men som hurtigt bliver mere omfattende, når man først får øje på de enkelte grene og deres placering.

Nogle få af de nederste grene kan vi nå fra jorden, og dem tager vi altid først. Det er nemmest at arbejde med de grene, som sidder i en behagelig højde, og samtidig får man hurtigt et bedre overblik over, hvilke grene der skal tages bagefter. Til de grene, der sidder højere oppe, er vi imidlertid nødt til at kravle op på en stige for at nå dem ordentligt.

En god stige gør arbejdet lettere

Min nabo fortalte, at han netop havde købt sig en ny Jumbo stige, så det blev selvfølgelig den, vi brugte, selv om jeg også har en stige – men af noget ældre dato. Når man skal arbejde oppe ved et træ, betyder det meget, at stigen føles stabil, og at man kan placere den, så man kan nå grenen uden at stå og strække sig unødigt.

Det var da også hurtigt tydeligt, at den nye stige var et godt valg til opgaven. Den gjorde det lettere at komme op i den rigtige arbejdshøjde, og vi kunne flytte den rundt efter behov, efterhånden som vi arbejdede os gennem de nederste dele af kronen. Ved beskæring er det vigtigt at tage sig tid til at finde en god placering frem for at forsøge at nå lidt for langt fra samme sted.

Vi arbejdede os stille og roligt frem, én gren ad gangen. Først vurderede vi, hvilke grene der hang lavest, hvilke der bredte sig mest mod drivhuset, og hvilke der blot gjorde området omkring træet mere besværligt at færdes i. På den måde undgik vi at fjerne mere end nødvendigt. Bøgetræet skal jo stadig have lov til at være det flotte, store træ, det er.

Det gik relativt nemt med beskæringen, som det i øvrigt gør hvert år. Når man er to om arbejdet, kan den ene holde øje med placeringen af stigen og grenene, mens den anden saver. Det gør opgaven mere praktisk, og det er også langt hyggeligere end at stå alene med den. Vi har efterhånden fundet en rytme, hvor vi begge ved, hvad der skal gøres.

En fast tradition mellem naboer

Efterhånden som grenene kom ned, samlede vi dem i bunker, så der var orden omkring træet. De små grene fylder overraskende meget, når de først ligger på jorden, og det er rart at få dem væk fra arbejdsområdet undervejs. Da de sidste grene var savet af, kunne vi se forskellen med det samme: Der var bedre luft omkring drivhuset, og træet fremstod stadig harmonisk og velholdt.

Vi var færdige i god tid til den fælles frokost, som vores koner hvert år stiller an med, når vi har beskåret bøgetræet. Det er næsten blevet lige så fast en tradition som selve beskæringen. Arbejdet med træet giver en god anledning til at mødes, få ordnet noget praktisk og bagefter sætte sig ned sammen uden hastværk.

Det blev som sædvanligt en hyggelig frokost med øl og snaps. Snakken faldt naturligt på haven, vejret, træet og alt muligt andet, som naboer nu kan vende over et godt måltid. Bøgetræet kræver ganske vist sin årlige indsats, men det har også skabt en tradition, vi begge sætter pris på.

Og når jeg ser ud på træet nu, tænker jeg, at naboens nye Jumbo stige nok bliver taget frem igen næste år. Den gamle stige kan stadig bruges til mindre opgaver, men til beskæringen af det store bøgetræ var den nye uden tvivl den bedste stige.