Hæfter i smukt print

Det er blevet et noget mere besværligt arbejde at rydde op efter den årlige musikfestival i vores by. Tidligere kunne vi sætte en gummiged i gang med at skrabe den enorme mængde affald sammen, hvorefter det hele blev kørt væk i lastbiler. Det var hurtigt, effektivt og, set med datidens øjne, en praktisk løsning. Men sådan går den ikke længere.

I dag skal affaldet håndteres med langt større omtanke. Papir skal sendes af sted for sig, mens resten af affaldet ikke skal sorteres yderligere. Det betyder, at den store oprydning efter festivalen ikke længere bare handler om at få området tømt så hurtigt som muligt. Nu handler den også om at få fat i de rigtige materialer, holde dem adskilt og sørge for, at papiret ender det rigtige sted.

Det har ændret arbejdsdagen for både arrangører og frivillige. Hvor vi før kunne se den store maskine tage fat og få ryddet en plads på kort tid, er vi nu nødt til at tage en betydelig del af arbejdet med håndkraft. Det kræver flere hænder, mere tålmodighed og en god portion systematik, især når festivalområdet skal gennemgås efter flere dage med musik, madboder og tusindvis af gæster.

Papir overalt efter festivalen

Til gengæld er der også en gevinst ved den mere omhyggelige indsats. Papiraffaldet kan sælges til genbrug, og det betyder, at vores frivillige kan få en god fest som tak for deres ulejlighed. Det er en fin afslutning på et stort stykke arbejde, for der bliver lagt mange timer i både afviklingen af festivalen og den oprydning, der følger bagefter.

Kun de færreste gør sig for alvor begreb om, hvor meget papir adskillige tusinde festivalgæster efterlader sig. Når musikken er stilnet af, og de sidste gæster er på vej hjem, ligger der papir spredt over store dele af området. Noget er blevet tabt undervejs, noget er blevet lagt fra sig, og andet er ganske enkelt glemt i travlheden mellem koncerter, boder og mødesteder.

Der ligger adskillige tusinde hæfter og flyder, fordi kun de færreste gider tage hele programmet for festivalen med hjem. Det er ellers forståeligt nok. Programmet er nyttigt, når man skal finde rundt, holde styr på spilletider og se, hvad der sker i løbet af dagen. Men når festivalen er slut, har det for mange mistet sin værdi. Så bliver hæftet ofte efterladt sammen med resten af de ting, som ikke længere skal bruges.

Hæfterne er heldigvis forholdsvis nemme at få øje på og samle op. De fylder lidt mere end et enkelt ark, og hvis de ikke er blevet trådt helt ned i græsset eller mudderet, kan de hurtigt lægges i de rigtige bunker. Det er ikke ligefrem det mest spændende arbejde, men det er overskueligt, når man er mange om det.

Flyers kræver ekstra tålmodighed

De mange boder – eller de er med årene snarere blevet til rigtige forretninger – forsøger at reklamere for sig selv på mange forskellige måder. En af dem er ved hjælp af løbesedler. Nå nej, jeg er blevet belært om, at den betegnelse er oldnordisk; i dag hedder det flyers. Uanset hvad man vælger at kalde dem, er de en fast del af oprydningen.

Flyers flyder også rundt på pladsen, og de er faktisk noget mere besværlige end hæfterne med programmet. De består normalt af et enkelt ark papir, som er langt mere bøvlet at få samlet op. Et hæfte bliver som regel liggende nogenlunde, hvor det er landet, mens en flyer kan blæse hen langs jorden, gemme sig under et bord eller blive mast ned mellem andre ting.

Det er især de små papirstykker, der kan få oprydningen til at virke uendelig. Man kan have ryddet et område, vende sig om et øjeblik og få øje på endnu en flyer ved kanten af en sti eller under en bænk. Derfor må vi tage det i etaper og gå pladsen igennem grundigt. Det er ikke nok blot at få de mest synlige bunker væk; også de mindre rester skal med, hvis papiret skal samles ordentligt.

Der er naturligvis forskel på, hvor meget de enkelte boder deler ud. Nogle nøjes med skilte og mundtlig reklame, mens andre gerne vil sikre, at gæsterne får noget med sig. Det er helt forståeligt, at man vil gøre opmærksom på sit tilbud, men efter festivalen bliver de mange tryksager en meget konkret opgave for dem af os, der står med oprydningen.

Klare regler hjælper de frivillige

For at gøre arbejdet så enkelt som muligt har de mange frivillige hver fået et print med reglerne for sorteringen. Det giver alle den samme vejledning fra starten og mindsker risikoen for, at papir ender sammen med noget, det ikke skal blandes med. Når man arbejder på et stort område, er det vigtigt, at alle kender opgaven og kan træffe de samme valg undervejs.

Et print med klare regler kan virke som en lille ting, men det gør en mærkbar forskel. De frivillige behøver ikke hele tiden at spørge, hvad der skal hvorhen, og arrangørerne kan koncentrere sig om at holde overblik over den samlede indsats. Det gør arbejdet mere roligt, også når der er travlt, og der stadig ligger meget tilbage at tage fat på.

Vi arrangører kan med glæde konstatere, at de frivillige bestemt ikke bidrager til forureningen ved bare at smide deres egne papirer fra sig. Tværtimod tager de opgaven alvorligt. De ved, at det ikke kun handler om at få festivalpladsen til at se pæn ud igen, men også om at få samlet det papir, der kan sendes videre til genbrug.

Oprydningen er derfor blevet mere krævende end tidligere, men også mere meningsfuld. Der er stadig masser af hæfter, flyers og andre papirer at samle op, når de sidste toner er forsvundet fra festivalområdet. Med gode instruktioner, mange frivillige hænder og en fælles indsats kan vi dog få styr på papirbunkerne – og samtidig give de frivillige en fest, de har fortjent.