Han er bryllupsfotograf

I aften skal vi til bryllup. Det er min fætter, som gifter sig. Vielsen fandt sted for et par uger siden, men de kunne ikke få det til at passe sammen med at finde et sted, hvor festen skal holdes. Så festen bliver holdt i aften. Det bliver en smuk bryllupsfest.
Men det må godt nok være en mærkelig fornemmelse at skulle tage sin bryllupskjole på igen efter 2 uger. Håret og makeuppen skal jo også laves en gang til. Og kan man være lige så lykkelig igen, som den dag, hvor vielsen faktisk skete? Aner det ikke. Jeg glæder mig bare til at skulle til fest. Og jeg har da også fået neglelak på tæerne og fingrene. Min kjole er klar, og jeg skal ikke være den, der er smukkest i aften.

Min mand er fotograf

Min mand – derimod – er lidt frustreret. Ikke at han har noget imod at skulle til bryllupsfest. Slet ikke. Det er bare sådan, at han er parrets bryllupsfotograf via sit job hos https://www.voresstoredag.dk , og han har lovet dem, at han vil tage en masse billeder fra festen. Som fotograf er han meget ambitiøs. Han er også meget samvittighedsfuld. Han har klaret den ene del af fotografierne. Du ved dem, der bliver taget før og under vielsen. Han har også fået taget alle fotografierne af brudeparret ude i naturen. Det er meget flotte og stemningsfulde billeder. Bruden er utroligt smuk. Min fætter er lidt – hvad skal man sige? – betuttet! De får et flot album. Det kan der ikke være tvivl om. Men som sagt. Min mand er frustreret. Hans store problem er, at han gerne vil vise den samme glæde og kærlighed, som han fotograferede for 2 uger siden. Han vil gerne vise den varme og romantiske stemning. Men han er i tvivl om, at han kan det. Det er jo to uger siden. Øjeblikket – dagens glade stemning er forbi. Kan han være sikker på, at den fremkommer i aften? Han er meget i tvivl – og som sagt dybt frustreret.

Professionelle billeder

Han har derfor brugt hele dagen i går på at finde forskellige filtre frem, som han kan bruge, når han afleverer fotografierne til parret. Noget med at lægge vintage filtre ind, bruge forskellige farver som bundfarve og den slags. De fotografer er ret gode til den slags – ligesom hos https://www.forevigt.dk

Jeg håber virkeligt, at festen bliver præget af en stemning, der er båret af, at vielsen kun er sket for meget kort tid siden. Parret vil jo gerne fejres og vise os, at de har valgt hinanden. For evigt! Og derfor er det jo også vigtigt, at der tages billeder af en dygtig fotograf, ikke?

Sang skal der til

Mine forældre, som også skal med til festen, har skrevet en sang til dem. Jeg skal synge for – og jeg har besluttet at holde tale for dem. Min fætter er en rigtig sød mand. Også selv om vi altid var oppe og slås, dengang vi var små. Jeg vil gøre mit bedste for at bibringe en stemning af, at vi lige er kommet fra vielsen til festen. Og det gør jeg, fordi min mand er den bedste i verden. Min mandlige venners hårde konkurrent. Min bedste ven og eneste ene. Og så vil jeg også sørge for, at vi morer os til festen.

Back to Top