Husforsikring med brand?

Min kollega, Mikkel, er nok noget af det mest nærige, jeg nogensinde har mødt. Han er berømt for at snige sig uden om alt, hvad der koster penge, og han er i hvert fald ikke den, der kan finde på at give en omgang i et hyggeligt lag.

Hans nærighed meldte sig igen forleden dag, da vi i frokostpausen kom til at tale om forsikringer, som de fleste af os var enige om blev et stadigt mere tyngende punkt på budgettet. Den direkte anledning til snakken var, at Lars havde valgt at købe en knallert til at køre frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads på. Han syntes, at det efterhånden var blevet for dyrt at køre i bil. Han nævnte, at bare en lovpligtig knallertforsikring i hans øjne var temmelig dyr, selv om den kun dækker ansvar.

Så talte vi løst og fast om forsikringer, og en af de andre nævnte, at bortset fra de helt lovpligtige forsikringer som husforsikring med branddækning, mente han også, at der var forskellige forsikringer, man bare er nødt til at have, når man er en familie. For eksempel kunne han ikke forestille, at familien ikke skulle være dækket ind af en ulykkesforsikring, for er uheldet ude, kan der stå virkeligt mange penge på spil.

Så var det, at Mikkel nærmest lidt nedladende sagde, at det var da noget pjat, for vi har jo den offentlige sygesikring til at tage sig af eventuelle personskader. Han ville i hvert fald ikke ofre penge på den slags.

Back to Top