Vi vandt rejse til Hawaii

Har du tjekket den lodseddel, vi købte til sommerfesten, spurgte min kone en aften.

Det havde jeg ikke, og jeg svarede hende, at det vel også var ligegyldigt, for vi vinder jo aldrig noget. Det var sådan en af de lodsedler, man køber med et optimistisk smil og derefter lægger et eller andet sted, hvor den hurtigt bliver glemt. Jeg havde i hvert fald ikke skænket den en tanke siden sommerfesten.

Ja, man ved jo aldrig, sagde hun. Jeg har lige siddet og læst om et par, der har været på mange rejser til Hawaii, fordi de er helt bidt af de øer. Så kom jeg i tanker om, at førstepræmien på den lodseddel jo netop var en ferie på Hawaii.

Det kunne jeg nu godt tænke mig, sagde min viv.

Hun sagde det med et drømmende blik, som om hun allerede kunne forestille sig en helt anden hverdag end den sædvanlige. Jeg kunne godt forstå hende. Tanken om at komme langt væk, opleve noget nyt og bare have tid til at nyde ferien sammen lød bestemt ikke dårlig. Alligevel holdt jeg fast i min sædvanlige skepsis. Chancen for, at netop vores nummer skulle være udtrukket, virkede jo mildest talt ikke stor.

Den glemte lodseddel

Men hendes bemærkning blev hængende i hovedet på mig. Jeg tog mig derfor sammen og begyndte at lede efter den to dage gamle avis, hvor vindernumrene fra lotteriet skulle offentliggøres. Det var ikke helt så enkelt, som det lød. Avisen havde først ligget på bordet, derefter været flyttet til en stol og endte til sidst i en bunke med andre aviser og papirer.

Da jeg endelig fandt den, måtte jeg også finde selve lodsedlen. Den dukkede heldigvis op, hvor jeg burde have forventet den: blandt en stak småting, som lige skulle gemmes et øjeblik. Jeg satte mig med avisen, lodsedlen og et meget skeptisk sind.

Jeg begyndte at sammenligne numrene. Først én gang, roligt og omhyggeligt. Så en gang til, fordi jeg var sikker på, at jeg måtte have læst forkert. Men tallene passede.

Jeg må sige, at jeg gjorde store øjne, for det var faktisk vores lodseddel, der var kommet ud med førstepræmien. Jeg kontrollerede tallene både fire og fem gange, men det var ganske vist: Vi havde vundet.

Det var en mærkelig følelse. I det ene øjeblik havde jeg siddet og forventet ingenting, og i det næste sad jeg med en lodseddel, der havde ændret hele vores ferieplan. Jeg læste vindernummeret igen, holdt lodsedlen tættere på og læste det endnu en gang. Der var ingen tvivl.

En lille overraskelse

Jeg var lige ved at råbe højt, men tog mig i det. Pludselig fik jeg nemlig lyst til at drille min kone lidt. Hun havde jo været den, der mindede mig om lodsedlen, og det var også hende, der først havde nævnt Hawaii. Derfor kunne jeg ikke modstå fristelsen til at lade hende vente bare en lille smule.

Kort efter spurgte hun henkastet, om der som sædvanligt ikke var nogen gevinst til os. Hun forsøgte at lyde ligeglad, men jeg kunne godt høre, at hun stadig håbede lidt.

Næh, ikke noget særligt, svarede jeg, ikke andet end to ugers ferie i det rene luksus på Hawaii!

Hun kiggede lidt småfornærmet på mig og sagde, at det skulle jeg ikke spøge med. Jeg kan godt forstå hende. Når man er vant til, at lodsedler mest giver en ingenting, virker sådan en besked næsten for god til at være sand.

Jeg grinede og fortalte, at det ikke var en spøg, og at hun selv skulle have lov at tjekke lodsedlen. Jeg rakte hende både avisen og sedlen, mens jeg prøvede at holde masken.

Hun kiggede på numrene. Så kiggede hun på mig. Derefter kiggede hun på numrene igen, præcis som jeg selv havde gjort. Da det gik op for hende, at det virkelig var rigtigt, skreg hun af glæde.

Nu glæder vi os

Efter den første overraskelse begyndte vi naturligvis straks at tale om rejsen. Det er utroligt, hvor hurtigt en fjern idé kan blive til noget, man faktisk ser frem til. Pludselig var Hawaii ikke bare noget, vi havde læst om, eller en førstepræmie, der tilhørte en anden. Det var en ferie, vi selv skulle på.

Vi ser meget frem til en eksotisk ferie og til at få en oplevelse sammen, som vi næppe havde turdet regne med. Og jeg må nok indrømme, at jeg fremover vil tjekke mine lodsedler lidt hurtigere. Man ved jo aldrig.