Komfortabel flyrejse?

Nogle mennesker affinder sig med, at det bare er ukomfortabelt at flyve, men det behøver det ikke være. Vi har her et par små tips.

Hvis du tit bliver luftsyg, så prøv at få en plads omkring vingerne. Her vil du opleve turbulensen mindre. Du kan også tage hensyn til en ting mere, hvis du bliver luftsyg.

Vi kigger alle sammen på flyafgange og priser, men har du nogensinde tænkt på også at se på hvilket fly, der er tale om? Hvis du tit bliver luftsyg, så overvej at booke plads på et Boing 787 eller en Airbus. Her er kabinen holdt på et lavere lufttryk end på de fleste andre fly. Du kan nemmere trække vejret, og det er nemmere for dig at sove, hvilket især er vigtigt på de længere flyvninger. Der er også en højere luftfugtighed, hvilket er vigtigt, især hvis du bruger kontaktlinser.

Brug en sovemaske, hvis der ikke er mørkt nok i kabinen. Måske ser dine naboer film, og det er svært for dig at falde i søvn. En sovemaske sender også et signal om, at du gerne vil være i fred og få noget søvn. Husk, at lyset fra skærmen holder dig vågen, læs i stedet i en bog, hvis du gerne vil stresse ned og få noget søvn. Er det en lidt kedelig bog, er den med til at gøre dig søvnig.

Brug ørepropper – ikke kun når du skal sove – men hele tiden om bord, der er faktisk meget støj – mest støj får du dog under afgang og landing. Hvis du er meget generet af støj, så book et sæde foran vingerne. Her er der lidt mere stille.

Føler du dig dehydreret, så hold dig fra alkohol. Gem det, til når du lander.

Hvad gør du ellers for at gøre din flyvning behagelig?

Et lille ekstra tip: Køb dine flybilletter på rejsepriser.dk – her søges på mere end 1.000 flyselskaber, og prisen er altid konkurrencedygtig.

Back to Top