Lygte til at finde rav

Rav har altid fascineret mennesker. Og der er, da også noget magisk ved, at man kan gå en tur langs strandens vandkant en tidlig efterårsmorgen, og så lige pludselig ligger der et stykker rav foran én. Man samler det op og får et lille, bitte stød – ikke noget, der gør ondt, eller er farligt. Men bare det der kick, der siger: Her er noget helt specielt. I dine hænder holder du nemlig en millionvis år gammel, forstenet klump harpiks. Et stykke naturhistorie. Kan man sige. Det er intet under, at det kaldes for nordens guld. Det magiske ligger i, at somme tider er der små insekter indkapslet i ravklumpen. Eller et stykke af et lille blad. Tænk, det har ligget i harpiksen i så mange år, og er fuldstændigt intakt.

Rav er historie

Rav har som sagt, altid fascineret os. Det har været en værdifuld ting at have med sig på sin rejse rundt i Europa. Det er nemlig blevet brugt i byttehandler på møderne mellem forskellige folkeslag fra nord og syd. De gamle grækere værdsatte det, og det var faktisk dem, som gav os ordet ’elektricitet’. De observerede nemlig den statiske elektricitet, som dannes, når et stykke rav gnides mod uld. De kaldte derfor rav for ”Ilektron”. Ravklumper blev slebet til figurer og smykker. Det er fundet i ægyptiske grave. Det er blevet anvendt som lak – på violiner! I dag bliver det for det meste brugt til smykkefremstilling. Det bliver nemlig stadig ved at fascinere os.

Speciel ravlygte

Der er med andre ord en god grund til at stå meget tidligt op efter en storm, hvis du bor tæt ved en strand. Få dig en ravlygte til at finde rav, og gå en morgentur langs stranden. Brug lygten, så vil du nemlig nemt kunne se, om der er skyllet et stykke rav op på stranden. Den bedste periode i løbet af året til at finde rav i er faktisk efteråret. Det kan være en kold omgang at gå ture langs stranden en efterårsmorgen, men det er den årstid, hvor det stormer mest. En storm rusker op i havbunden, hvor ravet ligger begravet. Stormen og vandets bølger vil skylle ravklumper op på stranden, og det er der, du finder det.

Med ravlygte er det nemt

Og du kan let genkende rav ved at føle på det, når du finder det. Det føles let og varmt i modsætning til en sten, som føles tung og kold. Hvis du banker det forsigtigt mod din fortand, vil du kunne høre en nærmest hul lyd. Lidt lige som, om at det er et stykke plastik, du banker på. Bank dog ikke for hårdt mod tanden. Selv om rav anses af gemmologer for at være et blødt materiale, skal du ikke slå den perlerække, som dine tænder er, i stykker.
Rav er blødt. Det forarbejdes nemt. Du kan sagtens ridse i det med en negl.

Og ved du, hvad? Selvom det kan være koldt og ubehageligt at skulle stå tidligt op og finde ravlygten frem, så vil varmen, du får af glæde, når du finder et stykke rav opveje den kulde, du følte.

Back to Top