Malaga igen

Her i efterårsferien har vi sat ungerne i gang med et projekt. De skal finde flybilletter til et sted ude i Europa, som de gerne vil besøge til næste sommer. De skal også finde indkvartering til 4 mennesker på stedet i mellem 7 og 14 dage. Når de har gjort det, så skal de de finde seværdigheder og aktiviteter, som hele familien skal se og opleve. Der skal være mindst 1 oplevelse hver dag i den tid, vi skal være væk. Når de har gjort, det så er opgaven at lave et budget for hele rejsen. 4 mennesker på sommerferie i op til 14 dage.

Vi bruger rejsepriser.dk

Vi har givet dem et maksimum budget – og vi har ladet dem forstå, at hvis de fx kan finde ekstra billige flybilletter på Rejsepriser.dk, så bliver der flere penge til oplevelser, restaurantbesøg og ting man kan købe. Det er faktisk en god opgave, vi har givet dem, og der bliver gjort meget for at finde billige flybilletter.

Vores datter har lavet en strategi, som siger: Fly og hotel må koste op til 1/3 af budgettet, hun har. Resten må bruges på oplevelser, indkøb og mad. Hun søger derfor efter charterrejser, der møder det kriterie. Hun er lidt ligeglad med, hvorhen.

Det skal være Malaga

Vores søn er gået en anden vej. Han leder bevidst efter flybilletter til Malaga. Han leder efter de billigste, han kan finde, og leger derfor lidt med datoer og antal dage. vi skal være væk. Hans krav til vores indkvartering er derefter at finde noget, som er billigt, men der skal absolut være Wi-Fi.

Det er ret skægt at se, hvor forskelligt de griber opgaven an. Vores søn har gode minder fra Malaga, som vi besøgte for 3 år siden. Vores datter er mere en type, der går på opdagelse der, hvor hun er. Hun vil opleve nye ting og udforske nye steder.

Back to Top