Opmagasinering af papirer

På det arkitektkontor, hvor jeg arbejder, løb vi for nylig ind i et problem, da vi ikke længere kunne finde så meget  som en centimeter plads i vores arkivrum. Vi har også i et stykke tid haft flyttekasser med tegninger og andre papirer stående i gangen, men nu var situationen blevet uholdbar, så vi var nødt til at finde en løsning, for det er ikke papirer, vi bare kan smide væk.

Vi talte om, at vi måske kunne låne eller leje noget plads hos vores nabo, en el-forretning, som har et ganske stort lager. Jeg påtog mig opgaven at snakke med indehaveren om vores problem. Han var heldigvis meget imødekommende og mente nok, at vi kunne finde en løsning.

Vi kiggede på forholdene sammen, og han viste mig hen i den ene ende af hallen, hvor der var opsat en lidt interimistisk skillevæg, så der på den måde var skabt en næsten selvstændigt mindre rum. Det blev ikke brugt til noget, så det var meget velegnet til opmagasinering af vores papirer.

Han skulle selvfølgelig ikke stille pladsen gratis til rådighed for os, så jeg spurgte, hvad han havde forestillet sig at opkræve i lager leje. Det havde han ret naturligt ikke tænkt endnu, så han ville vende tilbage med et forslag lidt senere på dagen.

Han kom også ind på vores kontor om eftermiddagen. Han havde målt det pågældende rum op til at være 12 kvadratmeter, og så foreslog han en pris på 300 kroner om måneden, hvilket vi synes er billigt.

Back to Top